Behandling // Rodbehandling

HVORFOR OG HVORNÅR SKAL EN TAND RODBEHANDLES?
De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven (billed 1). Tandnerven ligger inde i midten af tandroden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume).

Evt. kan smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden. Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse (billed 2). Har betændelsen spredt sig til en rodspidsbetændelse, kan tanden fortsat godt reddes med en rodbehandling, prognosen er dog lidt dårligere.

SYMPTOMER
Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad, da smerten opfattes forskelligt fra person til person. Tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen, eller den kan opfattes som hovedpine. Det kan derfor undertiden være vanskeligt at finde den syge tand.

En nervebetændelse giver typisk smerte ved kulde og varme. En rodspidsbetændelse derimod giver oftest intet eller kun ringe ubehag, tanden er måske lidt øm, når man tygger, og den kan skifte farve.

En rodbetændelse kan ses på et røntgenbillede – hvilket ikke er tilfældet ved en nervebetændelse. En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feberudvikling.

Hvis en tandbehandling ikke umiddelbart kan iværksættes, kan det være nødvendigt at supplere med noget smertestillende medicin samt et antibiotikum. Antibiotikum fjerner ikke en død bakteriefyldt tandnerve, og det er derfor vigtigt at forstå, at penicillin ikke erstatter en egentlig rodbehandling.

Da tandnerven for det meste er levende ved behandlingens begyndelse, må man lægge en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen stort set smertefri.

HVORDAN UDFØRES EN RODBEHANDLING?
En rodbehandling er en metode til at behandle en nerve- eller rodbetændelse. Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.

Mislykkes rodbehandlingen, er der mulighed for at fjerne resten af betændelsen ved tandens rodspids med en rodspidsoperation. Når tandlægen starter en rodbehandling, sker det ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen (billed 3).

Længden af roden fastlægges ved hjælp af et røntgenbillede eller elektronisk måleudstyr. Nerven og bakterierne fjernes, og der renses ud med rodfile (billed 4) til den ønskede dybde og størrelse.

Oftest skal rodkanalen desinficeres over flere gange. Det betyder, at rodbehandlingen ikke kan gøres færdig på ét besøg. Men oftest tager en rodbehandling 2-3 gange med en uges mellemrum (billede 5 og 6). Dette skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan man kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende, dvs. lukker rodkanalen tæt af.

EFTER RODBEHANDLINGEN
Man kan undertiden opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal du kontakte os.

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som bl.a. er afhængig af, hvordan naturen har udformet den enkelte tandrod. Så man vil af og til komme ud for, at det bliver nødvendigt med en fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter første rodbehandling.

I visse tilfælde kan man ikke udføre en normal rodbehandling. Det kan bl.a. skyldes, at rodkanalen er så snæver, at vi ikke kan komme til at rense den med vores instrumenter. Også i disse tilfælde bliver det nødvendigt at fjerne betændelsen med en operation. Operation af rodspidsbetændelser har afhængig af situationen en prognose på mellem 60 og 90 %.

Ved en rodbehandling er vi nødt til at fjerne en del af tandemaljen for at kunne komme ned i rodkanalerne. Derfor er der som regel ikke ret meget tand tilbage efter behandlingen. Den manglende tandemalje kan erstattes på forskellig måde. Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden med det samme forsynes med en erstatning for den mistede tandsubstans.

Efter en observationsperiode på ½-1 år, tages et røntgenbillede af tanden, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende. Er rodbehandlingen lykkedes, kan den endelige behandling udføres, hvilket oftest er en krone.