Tandlæge Trine Wichmann (logo)

Behandling // Tandimplantater

Vi har et tæt samarbejde med Københavns dygtigste kirurger som står for implantatetbehandling.

Implantater

Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en almindelig anerkendt behandlingsmulighed. I princippet kan næsten alle få foretaget implantatbehandlinger. Der kan dog være forskellige forhold hos den enkelte, der gør, at en implantatbehandling ikke er velegnet.

Tobaksrygning øger risikoen for dels, at implantater ikke vokser fast, og dels at de senere falder ud.

Hvad er et implantat?

Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som er et metal med den egenskab, at det kan vokse fast i kæbenknoglen. Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue indsættes i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter rigtig godt fast.

Sådan foregår en implantatbehandling traditionelt

Først skal du til en forundersøgelse hos kirurgen, der bla tager et røntgenbillede og vurderer de omgivne forhold. Når du og kirurgen er blevet enige om behandlingen, bliver implantatet opereret ind. (Se tegning 1).
Implantatet skrues derpå ind i hullet, og tandkødet sys sammen hen over implantatet. (Se tegning 2).

Der er som regel kun få og små gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse under sterile forhold. I de fleste tilfælde sidder implantatet i fred i 2-3 måneder, så kæbeknoglen og implantatet kan vokse sammen. Derefter bliver der åbnet ind til implantatet igen. I lokalbedøvelse frilægges toppen af implantatet, og der påskrues små forlængerstykker, som stikker ud gennem tandkødet (se tegning 3).

Der tages nu aftryk til den krone eller bro, som skal genskabe den tabte tyggefunktion og det pæne smil. Kronen eller broen cementeres fast på forlængerstykkerne, hvormed implantatbehandlingen er afsluttet (se tegning 4 og 5).


God mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat.

Implantatbehandlingen foretages på klinikken, forudgået af en konsultation hos vores kirurg for behandlingsplanlægning.