Behandling // Betændelse/Paradentose

SÅDAN SIDDER EN TAND FAST

En tand sidder fast i kæbebenet ved hjælp af små rodhindefibre, og uden på kæbeknoglen ligger tandkødet.

Det er kun selve kronen på en tand, der er synlig, mens tandens rod er gemt under tandkødet og derfor ikke kan ses. De små fibre, der hæfter tanden fast i kæben, sidder hele vejen op langs tandroden og slutter normalt først ved tandens krone. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst 2-3 mm dyb (billed 1).

HVAD ER TANDKØDSBETÆNDELSE?

Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen (billed 2). Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der kun er tale om tandkødsbetændelse, og sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste har lidt varig skade.

HVORDAN OPSTÅR TANDKØDSBETÆNDELSE?
Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis belægningerne ikke fjernes, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger. Både bakteriebelægninger og tandsten i tandkødskanten kan virke irriterende og føre til tandkødsbetændelse (billede 3). Når tandkødet er betændt, bliver det rødt, hævet og være ømt. Når tandkødet er hævet og rødligt, har det større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre.

HVORDAN BEHANDLES TANDKØDSBETÆNDELSE?
Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage, og tandkødet bliver atter sundt. Man kan imidlertid ikke selv fjerne tandsten. Det skal en tandlæge eller tandplejer gøre. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få fjernet tandstenen oftere.

HVAD ER PARADENTOSE?
Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde og opløsning af knoglen. Bakterier og tandsten kan derfor trænge endnu dybere ned under tandkødet langs tandroden og medføre yderligere tab af tandens rodhinde. Tandkødsbetændelse kan med andre ord udvikle sig til paradentose (billede 4). Paradentose giver sjældent symptomer, før fæstetabet er omfattende. Det er derfor vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde (billed 5).

Fremskreden paradentose medfører, at tanden/tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken (billed 6). Hvis paradentosen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste som tanden har mistet på grund af betændelsen gendannes ikke.

HVEM RAMMES AF PARADENTOSE?
Tandkødsbetændelse og paradentose hører til blandt de hyppigst forekommende tandsygdomme hos mennesker. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til paradentose. Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Paradentose opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab.

HVORDAN BEHANDLES PARADENTOSE?
Det vigtigste formål med behandling af paradentose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på lang sigt. Tandlægen eller tandplejeren foretager en tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen (pochen) fjernes, og rodoverfladerne afglattes. I forbindelse med tandrodsrensningen instruerer tandlægen eller tandplejeren i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det, for at stoppe sygdommens yderligere udvikling og dermed tændernes tab af fæste, være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en paradentoseoperation.

Supplerende behandlinger I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale paradentosebehandling med antibiotika. Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet? Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med, at tænderne en efter en falder ud pga., at knoglen omkring tanden forsvinder. Som erstatning for de mistede tænder kan man få en protese. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at få en protese til at sidde fast, fordi dele af kæbeknoglen er forsvundet.

KAN MAN FÅ SUNDT TANDKØD IGEN?
Har man først fået paradentose, kan man aldrig blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller tandplejeren kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradentose. Hvis man selv dagligt holder tandsættet helt rent, kan de dog standse tændernes tab af fæste og således hindre

sygdommen i at udvikle sig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens og tandplejerens behandling kun et indgreb, der bevirker, at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort. Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent.