Behandling // Tandfyldninger

Mange mennesker har prøvet at have et hul i en tand (caries), og få det behandlet med en fyldning. Til dette findes der forskellige materialer og metoder.

PLAST
Det mest almindelige fyldningsmateriale, vi anvender i dag, er plast (billed 1). Det har i mange år været anvendt til især fortænder, fordi det er tandfarvet. Men de materialemæssige egenskaber er nu blevet så gode, at plast skal være førstevalget frem for sølvamalgam (billed 2). Plast limes til tanden og hærdes med en lampe. Der kan tygges straks efter, at fyldningen er lavet.

SØLVAMALGAM
Sølvamalgam (billede 2) er en blanding af sølv og andre hårde metaller samt kviksølv. Metallerne blandes, lige inden de fyldes i tanden, og en time efter er fyldningen helt hård, så der igen kan tygges.

Sølvamalgam har tidligere været det mest anvendte fyldningsmateriale. Men af hensyn til miljøet er der i dag et generelt forbud mod at bruge kviksølvholdige metaller, da kviksølv er svært nedbrydeligt i naturen. Sølvamalgam må derfor kun anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremstille en god og holdbar fyldning i plast. Det kan fx være, når et cariesangreb går ned under tandkødet, så der ikke kan holdes tørt, mens fyldningen lægges.

Der har været megen debat om, hvorvidt amalgam er sundhedsskadeligt for mennesker på grund af indholdet af kviksølv. Mange videnskabelige undersøgelser har imidlertid (vist, at den mængde kviksølv, der frigives)er så lille, at den ikke spiller nogen rolle for vores sundhed. Dog er der mennesker, som er allergiske over for sølvamalgam, og de skal naturligvis have andre fyldningsmaterialer.